Skulle auld bekendtskab blive glemt og aldrig bragt i tankerne bør auld bekendtskab

Skulle auld bekendtskab blive glemt og aldrig bragt i tankerne bør auld bekendtskab

Refrain : Di skjønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å finde! Å, hvor er æ læng, læng sind! Samlinger Mine stjernede salmer Mine FlexScores Mine salmebøger Mine købte filer. Så gå videre og spring Angostura over i en klassisk Champagne Cocktail og erstat den med de lyse toner og smag af likør. Lektionsplaner.

Bruger links

af Rose Spiller 31. december, ikke kategoriseret. Hvis du slår det originale digt op, indser du hurtigt, at dette er et digt om at drikke med venner. Selvom Robert Burns måske ikke havde Guds ting i tankerne, da han skrev sit digt, bringer en af ​​hans linjer helt sikkert dem i tankerne for mig!

Inden i disse smukke vers er en opfordring til os om både at huske og bringe noget i tankerne og til at glemme og aldrig bringe noget i tankerne. Først, hvad skal vi tænke på? Versene gør det ret tydeligt. At huske på dette med jævne mellemrum vil give os håb uanset vores nuværende omstændigheder. Der er intet vi kan gøre for at få Gud til at elske os mere og intet vi kan gøre for at få ham til at elske os mindre!

Ligeledes kommer hans barmhjertighed aldrig til ophør. Ligesom hans kærlighed er den urokkelig og uforanderlig for hans børn. Så hvad skal vi glemme? Vores synd! Hvis vi tilhører Jesus, har hans blod betalt prisen for alle vores synder, fortid, nutid og fremtid. Dette betyder ikke, at vi er frie til at synde ved at vide, at vi har tilgivelse.

Vores forløsning kom til en meget høj pris. DET skal vi altid huske! For de synder, vi er opmærksomme på, er vi nødt til at omvende os, bede Gud om tilgivelse og gøre erstatning, når det er muligt.

Når vi er frelst, bør auld bekendtskab glemmes og aldrig bringes i tankerne bør auld bekendtskab, vi er ikke længere slaver af vores syndige natur. Dette burde blive mere og mere tydeligt, efterhånden som vi vokser i vores tro. Men når vi først har omvendt os fra en synd og bedt Gud om tilgivelse, kan vi glemme den og aldrig komme i tankerne om den! Den eneste grund til, at kristne nogensinde skulle tænke på tidligere synder, er for at holde dem fra bør auld bekendtskab glemmes og aldrig bringes i tankerne bør auld bekendtskab dem.

Men skyldfølelsen, fortrydelsen og skammen over det bør glemmes for altid. Vi beder om, at det bringer dig tættere på vor Herre og Frelser, Jesus, og at du svælger i hans standhaftige kærlighed og barmhjertighed! Skal gammel bekendt glemmes og aldrig komme i tanke om? Del dette:. Ligesom dette: Synes godt om Indlæser arkiver august maj marts februar januar december november oktober september august juli juni maj april marts februar januar december november oktober september august juli juni

bedst bedømte homoseksuelle datingsider

Skulle auld bekendtskab blive glemt, og aldrig bragt i tankerne? Skulle auld bekendtskab blive glemt Og auld lang syne? Refrain: For auld lang syne, min kære, For auld lang syne, We'll take a cup o' kindness yet For auld lang syne.

Og helt sikkert, du vil være din pint stowp! Og jeg bliver helt sikkert min! Og vi vil tage en kop venlighed endnu, For auld lang syne. Afståelse: 3. Vi havde det godt om braserne og fik bukserne fint; Men vi har vandret på en træt fod. Sin' auld lang syne. Refrain: 4. Vi to hae betalt i forbrændingen, Frae morgensol til spise; Men hav mellem os flettede hae brølede Sin' auld lang syne. Refrain: 5. Og her er en hånd, min trofaste brændende, Og gie's en hånd o' din; Og vi vil tage en rigtig god-willy waught, For auld lang syne.

Afstå :. Skuld gammel venskab rejn forgo og stryges fræ wor mind? Skuld gammel venskab rejn forgo med dem daw så læng, læng sind? Refrain : Di skjønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å finde! Vi'el løwt wor kop så glådle op for dem daw så læng, læng sind! Og gi så kuns de glajs en top og vend en med di kaw'. Vi'el ta ino en jenle kop for dem svunden gammel daw. Refrain : Vi tow - hwor hår vi rend om kap i'æ grønn så manne gang! Men al den trawen verden rundt hår nu gjord æ bjenn lidt tång.

Refrain : Vi wojed sammel i æ bæk fræ gry til høns war ind. Så kam den haw og skil wos ad. Auld Lang Syne. Omkvæd Vi to hae løbe rundt i braserne, Og pou'd gowans fine; Men vi har vandrer'd mony en træt pasform, Sin' auld lang syne.

Omkvæd Vi to hae betalt i brænden, Frae morgensol til spise; Men hav mellem os flettede hae brølede Sin' auld lang syne. Omkvæd Og der er en hånd, min trofaste ære! Dette digt er i det offentlige domæne. Afton Vand Flow blidt, søde Afton, blandt dine grønne braes, Flow blidt, jeg vil synge dig en sang til din lovsang; Min Mary sover ved din mumlende strøm, Flyd blidt, søde Afton, forstyr ikke hendes drøm. Du due, hvis ekko genlyder gennem dalen, I vilde fløjtende solsorte i din tornede hule, Du grønnakkede vibe, din skrigende forladt, jeg beder dig forstyrre ikke min slumrende lys.

Hvor høje, søde Afton, dine nabobakker, Langt markeret med forløbene af klare snoede riller; Der vandrer jeg dagligt, når middagen stiger højt, Mine flokke og min Marias søde tremmeseng i mit øje. Hvor behagelige dine bredder og grønne dale nedenfor, hvor vildt i skovene primula blæser; Der ofte som mild aften græder over læet, Den duftende Birk skygger for min Mary og mig.

Din krystalstrøm, Afton, hvor glider den dejlig, og snor sig ved sengen, hvor min Maria bor; Hvor lystigt dine vande laver hendes sneklædte fødder, mens hun samler søde blomster, dæmper hun din klare bølge. Flyd blidt, søde Afton, blandt dine grønne braes, Flyd blidt, søde flod, temaet for mine læg; Min Mary sover ved din mumlende strøm, Flyd blidt, søde Afton, forstyr ikke hendes drømme.

Robert brænder Anna, din charme Anna, din charme min barm ild, og spild min sjæl med omhu; Men ah! hvor støvlefri at beundre, Når skæbne til at fortvivle! Dog i dit nærvær, dejlige Skønne, At håbe kan tilgives; Ganske vist var det ugudeligt at fortvivle Så meget i himlens syn.

Hvor jeg vade sørger, da det blev revet Af Efterår vildt, og Vinter uhøfligt! Men jeg synger på skødesløs vinge, når ungdommen må fornyes.

O gin min kærlighed var din røde rose, der vokser på slottet wa'; Og jeg selv en drap o' dug, Ind i hendes knoklede bryst til fa'! O dér, ud over udtrykket velsignet, ville jeg nyde skønhed om natten; Forseglet på sin silkesaft kunne hvile, til han flygtede ved Phoebus' lys! Nyhedsbrev Tilmeld dig Academy of American Poets nyhedsbrev. Academy of American Poets Educator nyhedsbrev.

Lær dette digt. Støt os Bliv medlem Doner nu Bliv involveret Lav et legat Annoncer hos os Poets Shop. Følg os. org Find digte. Find digtere. Poesi nær dig. Job for digtere. Læs strofe.